Jeg, en bogorm - Indledning

Hvorfor bogblogger jeg, og hvordan?

Kender du den fornemmelse af tristhed og savn efter at have været underholdt af en rigtig god bog? Det gør jeg også, og jeg har et stort behov for at bevæge mig i bogens univers igen, jeg har slet ikke lyst til at bogen er helt slut bare fordi den nu står i min bogreol fremfor at ligge på mit natbord.

Hvad mere er, vil jeg gerne dele min lidenskab for bøger med andre, og jeg har fundet frem til, at det gør jeg bedst ved at blogge, herunder at skrive anmeldelser af bøger.

Jeg skriver mine anmeldelser i et let sprog, så korte som mulig og jeg giver ikke hjerter eller stjerner. Det hører folkeskoletiden til mener jeg. Min lærerinde (det skulle vi kalde en kvindelig lærer i 50-60erne) yndede at klistre hjerter og kløver på gode hjemmeopgaver.

Først og fremmest anmelder jeg ny litteratur i den episke genre, hvor romanen er min store lidenskab; Men det er min plan, at jeg også læser og anmelder nogle af de antikvariske bøger jeg har samlet, hvoraf et par af dem er tilbage fra 1800 og hvidkål. Sidstnævnte er nok mere sjove at være ejer af end at læse.

Jeg læser med stor fornøjelse krimiromaner, psykologiske thrillere, selvbiografier, familie – og andre sagaer, historiske romaner og eventyr. Det er inden for disse undergenre mit bibliotek er bygget op; Men dermed ikke sagt, at jeg ikke er interesseret i andre undergenre.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg, en bogorm - Indledning