Kender du den fornemmelse af tristhed og savn efter at have været underholdt af en rigtig god bog? Det gør jeg også, og jeg har et stort behov for at bevæge mig i bogens univers igen, jeg har slet ikke lyst til at bogen er helt slut bare fordi den nu står i min bogreol fremfor at ligge på mit natbord.

Hvad mere er, vil jeg gerne dele min lidenskab for bøger med andre, og jeg har fundet frem til, at det gør jeg bedst ved at blogge, herunder at skrive anmeldelser af bøger.

Jeg skriver mine anmeldelser i et let sprog, så korte som mulig og jeg giver ikke hjerter eller stjerner. Det hører folkeskoletiden til mener jeg. Min lærerinde (det skulle vi kalde en kvindelig lærer i 50-60erne) yndede at klistre hjerter og kløver på gode hjemmeopgaver.

Først og fremmest anmelder jeg ny litteratur i den episke genre, hvor romanen er min store lidenskab; Men det er min plan, at jeg også læser og anmelder nogle af de antikvariske bøger jeg har samlet, hvoraf et par af dem er tilbage fra 1800 og hvidkål. Sidstnævnte er nok mere sjove at være ejer af end at læse.

Jeg læser med stor fornøjelse krimiromaner, psykologiske thrillere, selvbiografier, familie – og andre sagaer, historiske romaner og eventyr. Det er inden for disse undergenre mit bibliotek er bygget op; Men dermed ikke sagt, at jeg ikke er interesseret i andre undergenre.

Jeg har ikke altid været en bogorm, ja, rent faktisk var jeg ikke meget for bøger i min barndom. Den stærkeste erindring var når min mor læste højt fra Grimms eventyr inden sengetid. Og hvis man kender Grimms, og måske især illustrationerne fra de antikvariske udgaver, var et mareridt sikkert. I hvert tilfælde når man var mig. 

Bøgerne i 60ernes folkeskole var kedelige syntes jeg, Jeg læste datidens ungdomsbøger, f.eks. Puk og de 5, men de ramte mig ikke særligt meget.

Da jeg var 14 oplevede jeg en veninde begejstres over Laura bøgerne (Laura Ingalls Wilder 1867-1957), og jeg fristedfes til at give dem en chance. Det blev til en stormende forelskelse, og jeg læste dem igen og igen. Bibliotekaren på Virum bibliotek lagde dem sågar til side til mig, hun vidste at jeg ikke kunne få nok af dem. Jeg læste dem mindst 10 gange, og jeg kunne sagtens læse dem igen i dag.

Det var disse bøger, der fødte bogormen, og vel også bogsamleren i mig, for da jeg flyttede hjemmefra var det ikke længere nok for mig at låne bøgerne, jeg måtte eje dem.

Min allerførste indkøbte bog i mit voksenliv var ”Svindlerkvartetten” af Rennie Airth i 1971, og den er stadig en del af mit bibliotek, der i dag nærmer sig 700 skønlitteratur bøger af nyere dato og 200 antikvariske.

Jeg er (endnu) ikke tilhænger af e-bøger endsige lyd bøger, for jeg elsker den fysiske bog. Der er da ikke noget bedre end duften af ny bog, og papiret at pille på. For ikke at nævnte tilfredsstillelsen ved at registrere den i min bogliste samt at sætte den på plads i reolen i alfabetisk orden når den er læst.

Jeg er pensionist, og jeg var indtil for nylig i den situation, at dagligdagen gik alt for meget op i oprydning, rengøring og ”hat og briller” så at sige. Jeg var nødt til at finde noget jeg kunne foretage mig af lyst. Det var i denne fase ideen til en bogblog fødtes.

Så nu sidder jeg her i min hule sammen med alle mine elskede bøger, og nyder udsigten over marker og skov – og fryder mig over det faktum, at jeg nu er blevet bogblogger.

Klemensker, den 18. marts 2017

Annebeth Bonde